Oprettet 18. oktober 2017
Udløbsdato 3. november 2017
Kontor & administration, Øvrige
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Erfarne ejendomsmestre og ejendomsleder til BO-VEST

Vil du være med til at sikre, at Vestegnens største boligselskab fortsat har engagerede og kompetente ledere? Nu søger vi en ejendomsleder og 2 ejendomsmestre til vores afdelinger: Banehegnet/Blokland, Solhusene og Damgårdsarealet. Hos os får gode kolleger, høj faglighed og afvekslende arbejdsopgaver med spændende igangværende og kommende renoveringsprojekter.

Velkommen til BO-VEST

Afdelingen Damgårdsarealet er beliggende i det nordlige Albertslund tæt på Vestskoven. Damgårdsarealet består af 402 familieboliger, herunder små rækkehuse med to- og fire-rums boliger. Derudover har afdelingen fælleshus, vaskeri og legepladser. Afdelingen står over for at gennemføre flere renoveringsprojekter i den kommende tid bl.a. udskiftning af vinduer og døre.

Afdelingen Solhusene er beliggende i Albertslund og består af to forskellige etagebyggerier med 172 boliger med 1-4 rums-lejligheder, og 76 af lejemålene er med haver. Boligerne får inden længe nyt VVS, dræn og ventilation, og nogle af de mindre boliger bliver slået sammen til større boliger. Herudover har afdelingen fællesvaskeri og beboerhus. Mellem husblokkene er der grønne græsplaner og tværs gennem bebyggelsen, er der anlagt en allé af bornholmsk røn.

Afdelingen Banehegnet/Blokland er beliggende i Albertslund og består af knap 600 boliger bestående af etagebyggeri fra både 50´erne og 70´erne. Herudover har Blokland et fantastisk nyt beboerhus, der danner ramme om en masse aktiviteter i afdelingen for børn, unge og voksne, fællesvaskeri og byhave med et stort grønt område mellem boligerne. Afdelingen står om få år over for en større renovering, så boligerne bliver endnu bedre og mere moderne.

Til vores afdelinger Solhusene og Damgårdsarealet søger vi 2 ejendomsmestre og til Banehegnet/Blokland søger vi en ejendomsleder:

Ejendomsmestre (Damgårdsarealet og Solhusene)

Som ejendomsmester sørger du for en effektiv drift af afdelingen med personaleledelse af henholdsvis 5 medarbejdere i Damgårdsarealet og 1 medarbejder i Solhusene, hvor du leverer et højt kvalitetsniveau i udførelsen af arbejdsopgaver og samtidig sikrer et godt samarbejde med medarbejdere, beboere og beboerdemokratiet.

Herudover inkluderer dine arbejdsopgaver:

  • Ansvarlig for kommunikationen med offentlige myndigheder, samarbejdspartnere og beboerdemokratiet
  • Sikre det økonomiske grundlag for god og effektiv drift i afdelingen i samarbejde med driftschefen
  • Deltagelse i syn af boliger og reparation af lejemål
  • Pleje og vedligeholdelse af grønne områder

Ejendomsleder (Banehegnet/Blokland)

Som ejendomsleder sørger du for en effektiv drift af afdelingen med personaleledelse af henholdsvis 2 medarbejdere i Banehegnet og 6 medarbejdere i Blokland, og hvor du leverer et højt kvalitetsniveau i udførelsen af arbejdsopgaver og samtidig sikrer et godt samarbejde med medarbejdere, beboere og beboerdemokratiet.

Herudover inkluderer dine arbejdsopgaver:

  • Ansvarlig for kommunikationen med offentlige myndigheder, samarbejdspartnere og beboerdemokratiet
  • Agere beboernes spydspids i den kommende udvikling med helhedsplaner og renoveringer
  • Sikre det økonomiske grundlag for god og effektiv drift i afdelingen
  • Sikre udførsel af opgaver efter politiske visioner

Du viser medarbejdere vejen

Du er en visionær ejendomsmester/ejendomsleder, der har en solid ledererfaring og med naturlig autoritet går forrest og viser medarbejderne vejen. Herudover er:

  • Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men det vil være en fordel med en teknisk baggrund med kendskab til vedligeholdelse af bygninger
  • Erfaring med effektiv drift, herunder økonomi, IT mv.
  • Praktisk erfaring med renoveringsprojekter vil være en fordel
  • Systematisk og struktureret tilgang til arbejdsopgaverne
  • Detaljeorienteret og grundig med fokus på at nå fastsatte deadlines

Lyder det som noget for dig?

Vi tilbyder dig et spændende og selvstændigt job med attraktiv lønpakke efter overenskomst mellem BL og Faglig Puls (ejendomsleder) og overenskomst mellem BL og ESL (ejendomsmestre). Herudover tilbyder vi gode personaleforhold med bl.a. gode muligheder for faglig og personlig udvikling, personale- og kunstforening mv..

Ansøgning

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Driftschef Simon Bødker på tlf. 60 35 26 47.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og øvrige relevante dokumenter via linket nederst på siden. Ved fremsendelsen af ansøgningen bedes du tydeligt oplyse, hvilken/hvilke stillinger du ønsker at søge. Ansøgningsfristen er fredag den 3. november 2017. Samtaler afholdes løbende.

BO-VEST ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

BO-VEST, Boligsamarbejdet på Vestegnen er et alment boligadministrationsselskab, der omfatter Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab og Tranemosegård. Vi er den største almene boligadministration på Vestegnen med over 10.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve og Ishøj. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen af 1986, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens 15.000 medlemmer.

Kontaktperson

Simon Bødker
60 35 26 47
bo-vest@bo-vest.dk


Arbejdsadresse

Stationsparken 37
2600 Glostrup

Du er interesseret i at arbejde for os

Du er måske ikke helt klar til at skifte job, eller også venter du bare på det rigtige. Send lidt om hvem du er til os, så vi kan komme i kontakt med dig.

Ansøg ved at udfylde nedenstående

Vedlæg relevante dokumenter (såsom CV eller ansøgning)
For vedhæftning af flere dokumenter marker dem alle. (Hold shift nede og marker de ønskede dokumenter) Systemet kan ikke håndtere filer større end 10MB
Luk

Her er vores andre job

Glostrup
Oprettet: 16. juli 2018
Fast Job
Ishøj
Oprettet: 4. juli 2018
Fast Job