Oprettet 19. januar 2018
Udløbsdato 18. februar 2018
Salg, marketing og kommunikation
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Er du en skarp og kreativ fortæller med politisk og strategisk tæft? Vil du være med til at udvikle og styrke formidlingen om renovering og udvikling af boligområder i tæt samarbejde med de mennesker, der bor der? Så er du måske vores nye kommunikationskollega i BO-VEST.

Velkommen til BO-VEST

Din nye arbejdsplads bliver i Glostrup i vores ledelsessekretariat, hvor du får 10 gode kollegaer. Sekretariatets opgave omfatter områderne bestyrelsesbetjening, ledelsesbetjening, kommunikation, det boligsociale område og økonomisk beboerrådgivning. Du referer til chefen for ledelsessekretariatet.

En arbejdsplads med vokseværk

I sommeren 2018 vokser vi med endnu en boligorganisation med godt 5.400 lejemål, som vi glæder os til at tage imod og involvere os i. Både i de nye og i vores nuværende boligområder er der fuld gang i udviklingen, og vi omdanner hele byer og bringer dem ind i en ny tid. Vi gennemfører pt. 16 store fysiske helhedsplaner – det vil sige, at vi laver gennemgribende renoveringer og moderniseringer af såvel boligerne som områderne mellem husene.

Du brænder for at fortælle og forklare

Du bliver en del af kommunikationsenheden med mange snitflader og alsidige opgaver, hvor samarbejde på tværs er et nøgleord. Du kommer til at tage del i den generelle opgaveløsning af BO-VESTs samlede kommunikationsaktiviteter på tryk, web og video med særligt ansvar for kommunikation i byggesagerne.

Du kommer til at kommunikere med en bred vifte af beboere, frivillige beboerdemokrater, offentlige institutioner, ingeniører, arkitekter og medarbejdere, der er alt fra viceværter til jurister. Du vil få en varieret opgaveportefølje, hvor du blandt andet skal være:

  • Koordinator for kommunikation i relation til helhedsplaner og byggesager, både til beboere, bestyrelser, kommuner og øvrige interessenter. Du har overblikket, og du koordinerer
  • Udførende kommunikationsmedarbejder på nogle helhedsplaner. Du deltager i byggemøder, skriver nyhedsbreve, opdaterer hjemmesider, laver små videospots og øvrige kommunikationsindsatser, der er behov for alt efter den enkelte byggesag
  • Bidrage til presseindsatsen og derved styrke den samlede fortælling om BO-VEST både internet og eksternt

Du er proaktiv og struktureret

Du er proaktiv og kan lide at opsøge og formidle den gode historie. Vi lægger desuden stor vægt på din erfaring og dine menneskelige kvaliteter. Dine kollegaer og beboerne skal kunne stole på, at dine produkter er i høj kvalitet og leveres til tiden.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er en god formidler med en skarp og tydelig pen
  • Har teknisk snilde på webfronten og kan producere små videoer i Adobe Premiere Pro CC
  • Forstår beboerdemokratiets spilleregler og det politiske aspekt i den almene verden
  • Kan lide at komme ud til beboerne, på byggepladsen eller få en snak med arkitekten
  • Har en positiv indstilling, er selvdrevet og serviceorienteret

Lyder det som noget for dig?

Vi tilbyder dig et spændende og selvstændigt job med attraktiv lønpakke. Arbejdstiden er 36,5 time incl. frokost. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem BL og relevant part. Herudover tilbyder vi gode personaleforhold med bl.a. muligheder for faglig og personlig udvikling, deltagelse i faglige netværk, kantineordning, sundhedsforsikring og personaleforening.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Sara Matikainen på 60 35 26 33 eller kommunikationsansvarlig Martin Kristiansen på 60 35 26 06.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, dokumentation for studieretning og eventuelle anbefalinger via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er den 18. februar 2018. Samtaler forventes afholdt i uge 8 og 9, med tiltrædelse 1. april 2018.

BO-VEST ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

  

BO-VEST, Boligsamarbejdet på Vestegnen er et alment boligadministrationsselskab, der omfatter Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab og Tranemosegård. Vi er den største almene boligadministration på Vestegnen med over 10.500 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve og Ishøj. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen Brøndby, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens 15.000 medlemmer.

Kontaktperson

Connie Lund
88 19 00 40
clu@bo-vest.dk


Arbejdsadresse

Stationsparken 37
2600 Glostrup

Du er interesseret i at arbejde for os

Du er måske ikke helt klar til at skifte job, eller også venter du bare på det rigtige. Send lidt om hvem du er til os, så vi kan komme i kontakt med dig.

Ansøg ved at udfylde nedenstående

Vedlæg relevante dokumenter (såsom CV eller ansøgning)
Systemet kan ikke håndtere filer større end 10MB
Luk

Her er vores andre job

Glostrup
Oprettet: 18. maj 2018
Fast Job
Glostrup
Oprettet: 18. maj 2018
Begrænset tid